Healing Suite handler om alt det, der skaber healing, trivsel og ægte rigdom

Rådgivning for iværksættere og selvstændige

Hvis du er selvstændig med en mindre virksomhed, så ER du din virksomhed og din virksomheds succes er ikke kun et resultat af de mange timer du lægger. Dine resultater er også en direkte spejling af, hvor godt et personligt match du er med din egen virksomhed.

 

Din virksomhed er dit fundament og hele grundlaget for din (og din families) trivsel. Hvis du går kold i rammerne, driften eller de daglige opgaver fordi de reelt ikke er i overensstemmelse med din sjæls-energi, så får du ikke en forretning, der blomstrer. Uanset hvor hårdtarbejdende du er, og du ender med at drive rovdrift på dig selv.

 

Sessionerne giver dig et dyrebart indblik i hvilke betingelser, der grundlæggende skal være tilstede for, at du kan trives og vækste med din virksomhed. Uanset om du overvejer at starte din egen virksomhed, eller allerede er godt i gang og mangler gennembrud eller oplever en ”konstant op af bakke” følelse.

 

Jeg arbejder både clairvoyant samt med erfaring som erhvervsdrivende. Min erfaring er funderet i forretningsudvikling, brandidentitet, markedsføring og salg. Rådgivningen foregår over 3 gange á 1,5 time. 

 

  1. Jeg ser med klarsyn på din sjæls talentkerne, dine muligheder og dine begrænsninger. Vi ser på, hvilke omstændigheder der skal være tilstede for, at du oplever flow.
  2. Jeg ser på det, du konkret har skabt indtil videre for din virksomhed og gennemgår områder med flow kontra områder med stagnation. Vi kortlægger de områder, hvor der er både ydre og indre overensstemmelse mellem din virksomhed og din essens.
  3. Med udgangspunkt i de 2 første sessioner udarbejder vi fremtidige tiltag for din virksomhed.

    Hver session tager ca. 1,5 time.
    Pris: 10.000 kr. Inkl. moms for forløbet.

    "Jeg har en niche ekspertise med stort potentiale og jeg har meget meget længe haft en drøm om at træde ud på scenen og tilbyde det jeg kan. Og leve godt af det. Årene er gået og jeg har brugt mange penge på diverse danske og udenlandske businessmentorkurser og online forløb. Men var stadig fastlåst, overvældet og en anelse bange.
    Det var et nærmest smertefuldt sted at være. At have værktøjerne men skyldfølelsen og skammen over ikke at rykke på det. Og så dét at have brugt penge jeg egentlig ikke havde.
    Jeg var en træt kone og halv sur mor.
    Noget måtte ske.

    Det gjorde der virkelig også. Efter en session hos Regitze faldt brikkerne i det puslespil, jeg frustreret havde brugt de sidste 12 år på at samle, på plads. Jeg viste nu præcis hvor jeg skulle starte. Blokeringer og frygt slap og der er kommet flow i tingene. Min forretning folder sig nu stabilt og gradvist ud. Og jeg har hele mig med i processen."

    Cecilie Sebastian
    Yogalærer