Healing Suite handler om alt det, der skaber healing, trivsel og ægte rigdom

Bæredygtighed er essentielt

Bæredygtige smykker fra River Studio

River Studio er opstået ud fra min kærlighed til de naturligt farvede ædelstene, som Moder Jord frembringer. At sidde med de funklende sten i alle regnbuens farver og sammensætte dem i formationer, der lade farverne taler sammen på en måde, der fanger øjet og fryder hjertet, er for mig som at åbne porten til et fantastisk landskab af mystik, forførelse og kærlighed.

Kærligheden har altid gået hånd i hånd med guld, perler og ædelstene, for smykker gives af og med kærlighed. Derfor er det også en fundamental betingelse for mig, at fremstille smykkerne af de bedste materialer og med etiske og bæredygtige forhold for både mennesker og miljø.

Det er mit højeste ønske, at du vælger smykket af kærlighed og lader det gå videre i samme ånd.

Vores bæredygtige principper er beskrevet nedenfor.
Vi arbejder hele tiden på at udvikle, så smykkerne er så bæredygtige som muligt.

Gennemsigtighed:
Alle smykker er beskrevet i detaljer, så det fremgår tydelig hvilke elementer, der er hvad. Der er desuden beskrevet hvilke komponenter, der er lavet af Bioguld og hvilke der er lavet af Recycled guld. Det er også beskrevet hvor ædelstenene kommer fra og om de er naturlige eller varmebehandlede.

Metaller:
Vi har valgt, at arbejde med genbrugsguld og -sølv da vi mener, at der er rigeligt guld og sølv i verden allerede og derfor ingen grund til at udvinde mere.
Alle metaller er affineret i EU under europæiske standarder.
Vi benytter helst Bioguld og -sølv, som er betegnelsen på 100% genbrugsmetaller. Halvfabrikata, som kæder og låse, kan desværre kun anskaffes i recycled metal, hvilket er betegnelsen for metaller, der er et mix af nyt og gammelt metal.

Ædelstene:
Vi arbejder primært med naturlige og ubehandlede ædelstene. Mange af de farvede ædelstene man ser i smykker, er varmebehandlede for at frembringe en farve, stenen ikke har fra naturens hånd. De naturligt farvede ædelstene af højeste kvalitet er selvsagt super sjældne og prisen er derefter. Priserne er konstant stigende i takt med, at udbuddet bliver mindre.

Perler:
Vi arbejder udelukkende med perler fra bæredygtigt opdræt. Det rene vandmiljø giver ekstraordinært smukke perler med høj glans og den smukkeste naturlige farve. Det betyder også at perlerne vi benytter, ikke er efterbehandlede, men står præcis, som naturen har skabt dem.

Oprindelse:
Vores bæredygtige perler handles af vores leverandør direkte på de lokale perlefarme, hvilket er med til at sikre, at den høje standard overholdes. Perlerne kommer fra Filippinerne, Indonesien og Fransk Polynesien.

Vores ædelstene kommer fra mange steder i verden og vi har som minimum kendskab til oprindelseslandet. De fleste af ædelstenene har vi dog sporing på, så vi ved nøjagtig hvilken mine, de kommer fra og hvem der har slebet dem.

Arbejdsforhold:
Vores perler er købt på farme med socioøkonomiske formål. Det betyder at arbejderne ikke kun arbejder under fair trade vilkår, men at de også uddannes løbende, så den enkeltes levevilkår forbedres, såvel som lokalsamfundets. I Fransk Polynesien er dette reguleret af regeringen. Vores perleleverandør har et tæt samarbejde med de enkelte perlefarme og besøger dem jævnligt.

Vores leverandører af ædelstene arbejder så tæt med minerne, at de ofte er med til at sætte standarden for arbejdsforholdene. Vores største leverandør ejer selv et sliberi og har derfor fuldstændig kontrol med, at arbejdsbetingelserne er i orden og lever op til Fair Trade vilkår. Alle vores leverandører har et tæt samarbejde med sliberierne og indflydelse på arbejdsvilkårene. Flere er i gang med, at etablere sliberier i fællesskab med ejerne af jorden, hvor stenene udvindes, for at kunne sikre både arbejdsforhold og kvalitet.

Kvalitet:
Smykkerne er fremstillet, af de bedste materialer der findes. Alle smykkerne er designet af mig og derefter udviklet i samarbejde med en guldsmed. Dette er for at sikre et produkt af højeste håndværksmæssige kvalitet. Smykkerne håndlaves derefter på værkstedet her i Danmark efter de højeste standarder. For at kunne tilbyde den bedste kvalitet, til en konkurrencedygtig pris, har vi ingen fordyrende mellemled. River Studio smykkerne kan kun købes gennem denne side.