Healing Suite handler om alt det, der skaber healing, trivsel og ægte rigdom

De 10 oprindelige nøgler til helbredelse

Noget, der har optaget mig meget de seneste år, er den forskning, som Kelly A. Turner har udgivet omkring Radical Remissions. (Bogen "Nøgler til Spontan Helbredelse" er et must read)

Det er så opløftende og livsbekræftende, at man virkelig får en fornemmelse af, at verden faktisk er magisk og at miraklernes tid slet ikke er forbi alligevel.

Radical Remission er på dansk oversat til Spontan Helbredelse, der er dog ikke noget spontant over helbredelserne, som alle bunder i en række konkrete tiltag.
Radikal (latin: radicalis) kommer af radix som betyder rod.
Altså refererer radikal til noget, som tager fat ved roden og ikke noget der sker spontant. Radix kan også betyde oprindelig, indgående eller dybdegående.

Anyway; de helbredelser der er tale om, er til gengæld virkelig radikale.
Det drejer sig nemlig om terminale patienter, som er blevet opgivet af det etablerede lægesystem (og praktisk taget sendt hjem for at sige farvel), der alligevel er blevet helbredte, ved netop at tage fat ved roden. Det er SPÆNDENDE.

Kelly A. Turner opdagede en enkelt patienthistorie ved en tilfældighed. Det var japaneren Shin Terayama, der led af nyrekræft og var sendt hjem med en forventning om, at han havde højest et par måneder tilbage at leve i. Alligevel havde han efterfølgende helbredt sig selv gennem intuitiv meditation, åndedrætsøvelser og chakra healing.
Han kendte intet til disse metoder, men fulgte blot sin spontane indskydelse til at gøre små ting, der fik ham til at føle sig bedre tilpas.

Det viste sig, at  Shin Terayama ikke var den eneste, for Kelly A. Turner fandt frem til mere end 1000 lige så mirakuløse tilfælde af healing og besluttede sig for at forske i, hvordan denne gruppe af mennesker havde kunnet helbrede sig selv for tilstande som kræft, kronisk trætheds syndrom og ALS.

Gennem interviews med mere end 1000 mirakuløse helbredelser fandt hun ud af, at der var et mønster. De havde alle gjort mange forskellige ting i forsøget på at helbrede deres sygdom, men de havde også alle sammen gjort de samme 10 specifikke ting. De havde dog ikke gjort de 10 ting på samme måde.

De 10 ting er faktisk relativt simple.
Jeg tænker, at de fleste af de 10 ting er ting, vi alle forsøger, at lade indgå i vores liv i større eller mindre grad. Det gik i hvert fald op for mig, at jeg altid har interesseret mig for netop disse områder af livet og søgt efter en hvis balance hvor de 10 ting naturligt indgår.

De 10 ting er:

  • TA´ KRAFTEN HJEM
  • LAV EN MARKANT KOST ÆNDRING
  • GIV SLIP PÅ UNDERTRYKTE FØLELSER
  • STYRK POSITIVE FØLELSER
  • DYRK MOTION OG BEVÆGELSE HVER DAG
  • BLIV BEVIDST OM ALLE DE GODE GRUNDE DU HAR TIL AT LEVE
  • DYRK DIN SPIRITUALITET
  • SPIS KOSTTILSKUD OG URTER
  • STYRK DIN INTUITION OG FØLG DEN
  • TA´ IMOD HJÆLP OG STØTTE FRA ANDRE MENNESKER

For mig at se er her selveste nøglen til livet.
Det er simpelthen den hemmelige formel til, at leve et meningsfuldt liv i tilfredshed og trivsel på alle planer.

Det er når vi glemmer eller fornægter en eller flere af disse 10 elementer i vores liv, at vi kommer ud af balance; vi mister fokus, klarhed og styrke. Vi mister håbet og tilliden til, at der er en mening med det hele. Vi bliver ensomme og føler os forladte, fordi vi har mistet forbindelsen til vores sande væsen og dermed til kærligheden.
Vi bliver syge.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort